Om mig
Jeg er 44 år og oprindelig kandidatuddannet i psykologi fra universitet. Siden har jeg læst en 4-årig Reflektor-godkendt psykoterapeutuddannelse på EFT-instituttet i Borgergade i København.
I 2019 udgav jeg bogen “Hjernerystelse – kom godt igennem” hos People’s Press, som jeg har skrevet sammen med hjerneforsker Troels W. Kjær.
Baggrund
I forbindelse med mine uddannelser til psykoterapeut og på Psykologi på universitet, har jeg fordybet mig teoretisk og i praksis i mange forskellige psykologiske problematikker – bl.a. angst/panikangst og OCD, depression, stress, misbrug, spiseforstyrrelser, kronisk sygdom, familiesystemer, psykiske sygdomme og personlighedsforstyrrelser.
Ved siden af mit arbejde som psykoterapeut, arbejder jeg som sorggruppeleder under Samvirkende Menighedsplejer i Valby.
Terapeutisk supervision
Jeg går løbende i supervision hos certificeret og exam. psykoterapeut Henriette Boysen og Vibeke Dyhrcrone.
Jeg har herudover været i terapeutisk træning og supervision hos bl.a. Hanne Bloch Gregersen (Cand. Psyk og EFT-terapeut), Susan Hart (Neuropsykologi) Vibeke Dyhrcrone (eksistentialistisk psykologi), Peter Vibe (SE-metoden og EFT), Maria Bergman (SE-metoden og EFT), Charlotte Silas Houlberg (psykiske lidelser og – sygdomme), Jørgen Groth (Drømmearbejde) og Vibeke Dalum (Familieterapi) m.fl.
Jeg er medlem af Psykoterapeutforeningen (MPF).
Derudover er jeg gift for 2. gang og bor på Amager med min mand og vores to børn.

Løbende efteruddannelse
I og med at jeg har valgt at arbejde med mennesker, har jeg naturligvis en stor interesse for at holde mig up to date med den nyeste viden og forskning inden for psykologien som felt, herunder det psykoterapeutiske felt. Jeg deltager derfor regelmæssigt i foredrag, workshops og kurser med kompetente undervisere.
For tiden er jeg meget optaget af vores nervesystem og dets vigtige rolle i forhold til vores velbefindende og til de måder hvorpå vi forholder os til vores liv.